Folketingsvalg 2019

Økonomisk politik

Jeg regner med at der først kommer et nyt folketingsvalg i 2019, som det følgende vedrører:

MINE MÆRKESAGER:

Den stigende ulighed skal stoppes og vendes 

Økonomisk politik med et menneskeligt ansigt

 

 

Nedenstående er for Folketingsvalget i 2015

 

Det skal kunnne betale sig at arbejde - og det gør det heldigvis også!

I en række plancher viser jeg, at det kan betale sig at arbejde. 

Økonomerne er tavse igen. Analyse. Politiken 19. jan. 2015

Igen tøver økonomerne med at kritisere EU's og Danmarks økonomiske politik, der er alt for passiv i den nuværende økonomiske situation med høj ledighed, hvor der ligefrem er deflation og udsigt til fortsat deflation.

Disse økonomer har blikket fastlåst i bakspejlet, som det også var tilfældet før finaskrisen.

 Retspolitik

Nationens betændte byld. Politiken 28. nov. 2014

Tortur er modbydeligt. Det bør vi arbejde intenst for at bekæmpe og udryde. Personligt er jeg bange for, at vi har et medansvar for tortur under Green Desert operationen i Irak. Og endnu værre: forsvarsministeriet har forsøgt at hindre opklaringen heraf ved lodret løgn. Det er utåleligt. Derfor må forsvarsministeriet sættes på plads. Dette er nærmere beskrevet i: Nationens betændte byld.

 

Luxembourg finten

 

Stop Luxembourg-finten. Jyllands-Posten 18. nov. 2014

Hvorfor tør ingen gå efter Juncker? Politiken 1. dec. 2014 

Luxembourg-finten gør det muligt for multinationale selskaber m.v. at unddrage sig beskatning. Hvis dette ikke stoppes, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at mange andre også vil ønske lavere indkomstskat eller ligefrem undgå at betale indkomstskat. Bliver det en realitet, kan velfærdssamfundet, som vi kender det, ikke opretholdes. Derfor står der meget på spil.

Spørgsmålet er imidlertid, om der er vilje til markant at gøre op med international skatteunddragelse ved Luxembourg-finten m.v.

Dette kan man især blive i tvivl om, når den politiske reaktion på Luxembourg-finten sammenlignes med reaktionen på Glistrups-skattecirkus, så meget desto mere som der er tale om beløbsstørrelser af en helt andet størrelsesorden ved Luxembourg-finten end ved Glistrups-skattecirkus. Og DONG/Goldman Sachs sagen nærer vel også tvivlen.

Jeg har tidligere skrevet meget om Glistrups-skattecirkus, bl.a. bogen Glistrup-sagen. Nøglen til dens forståelse fra 1978, se fanebladet Glistrup-sagen og sidste afsnit i fanebladet Netop Nu,  hvor der er et afsnit om Glistrup-sagen.

De ovenfor anførte artikler sammenligner bl.a. skatteunddragielsesmetoderne i Luxembourg-finten med metoderne i Glistrups-skattecirkus. Som det vil fremgå er der megen parallellitet.

Vort uddannelsessystem har mange fejl. Med udgangspunkt i Produktivitetskommissionens og Kvalitetsudvalgets arbejde har jeg bl.a. skrevet et kronikudkast, der ikke blev publiceret, og et analyseindlæg i Politiken. Kronikudkastet omhandlede hele uddannelsessystemet, mens analyseindlægget var fokuseret på universitetsuddannelserne.

Kronikudkast:

Vort uddannelsessystem: en national katestrofe.

 

Analyseindlægget fra 29. dec. 2014 i Politiken:

Central styring er nødvendigt. Kvalitet i uddannelserne kan ikke overlades til universiteterne.